Som tidligere nævnt startede denne første hele dag i Thessaloniki stille og roligt, da jeg ankom sent i går aftes. Morgenmadsbuffeten er også lidt mere omfattende her end på det foregående hotel, så det gør jo også, man dvæler lidt længere :p
Nå, men da jeg fik vandresandalerne på igen, gik jeg i gang med at udforske den sydlige del af centrum, som er lig med havneområdet. Der er en meget lang havnepromenade, som er hyggelig at gå langs. På vejen fik jeg også besøgt byens vartegn, det såkaldte hvide tårn.
Der er flere hyggelige veje og sidegader at vandre i, og havnepromenaden er selvfølgelig også dejlig. Men generelt har det første indtryk af byen været, at den er lidt rodet og ofte forfalden. Men det er jo ikke sikkert, det er gældende over det hele. Ved frokosttid besluttede jeg for at tage et afbræk fra det græske og indtog en amerikanerpizza i den lokale Pizza Hut.
Efter et eftermiddagshvil og -bad på hotellet tog jeg tilbage til et område nær havnen, hvor der er en større samling af caféer, barer og restauranter. Jeg fandt en rigtig god og hyggelig græsk restaurant, hvor jeg fik en gang lækker aftensmad. Herefter vandrede jeg igen lidt langs havnepromenaden, hvor temperaturen efter mørkets frembrud var meget behagelig.
Der er billeder fra dagen på greece.elmomo.dk – i morgen står den på udforskning af den nordlige del af centrum, hvor bl.a. den gamle bydel samt Grækenlands største kirke befinder sig.
Hej,
Alt ok her og detsamme hos dig kan jeg se.
Jeg troede nästen at det var Batman-grotten du havde fundet i Meteora.. er alle de ansigts-former man kan tyde i klipperne noget munkene har lavet ??
Nå men.. ha fortsat en go’ tur og så ses vi vel snart igen.
OB-Panathinaikos i fjernsynet på Onsdag !
KH, os 3 der er tilbage i Fjand 🙂
Hej. Der ser jo også rigtig dejligt ud. Rart at være ved vandet, det er vel lidt mere luftigt?Her er det stadig gråvejr, men dog tørt.Vi kigger lige ud til Østerbæksvej igen i dag, og Til Lola, hvor far satte køleskab og fryser til i går. Så vil vi lige måle temp., for at se, om det er helt ok igen.Lola skulle jo komme hjem i dag, ikke? Her alt ok. Håber det samme i det græske.Kh fro os 3, mor.